BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
I Visby Børnehus er vi optagede af at udvikle pædagogisk praksis med fokus på børneperspektiver og leg. Leg er børns måde at lære på. Leg hjælper barnet med at forstå verden og leg er en måde at tilegne sig ny viden på. Derfor er leg en stor del af vores hverdag. Vi går på opdagelse og udforsker sammen med børnene deres initiativer. På den måde udvikler børnene fantasi, kreativitet og selvstændighed, samtidig med at opleve at tilhøre fællesskabet og deltage demokratisk. Er det noget for dig? Så skal du læse videre herunder.
Da vi i Visby Børnehus har en pædagog, som er fraværende i en længere periode, søger vi en ny kollega til denne begivenhedsansættelse med et ugentligt timetal på 30 timer. Stillingen er ledig for dig, som er uddannet pædagog eller pædagogisk assistent og som kan bruge din faglighed til at sætte retning for en børnegruppe i alderen 3-4 år.
Ligeledes har vi fokus på faglighed og det at skabe meningsfulde læringsmiljøer og gode børnefællesskaber. Vi fokuserer dagligt på, med udgangspunkt i barnet, at skabe de bedste muligheder for trivsel, leg og udvikling. Vi er fagligt velfundrede og søger en kollega, der kender sin faglighed og som ønsker at bidrage med med- og modspil og som formår at reflektere i og over praksis. Kan du se dig i en institution, hvor dette er omdrejningspunktet? Så har vi det helt rigtige job til dig.
Vi forventer, at vores nye kollega
- kan og vil tage et pædagogisk ansvar
- har overblik og kan arbejde selvstændigt
- er inspirerende, reflekterende og kan omsætte idéer og visioner til handlinger
- kan veksle mellem nødvendige strukturerede arbejdssituationer og spontane handlinger
- er åben, ærlig, fleksibel og samarbejdsvillig
- kan være en tydelig, stabil og nærværende voksen, både for børn, forældre og kolleger.
I Visby Børnehus vil vi gerne kendes på, at have et anerkendende og inkluderende pædagogisk miljø.
For os betyder det, at vi blandt andet prioriterer at
- have en hverdag, hvor der er fokus på nærværet i relationerne til børnene
- have et tæt samarbejde med forældrene og skabe en tryg hverdag for alle
- drage omsorg for det enkelte barns læring og udvikling, og at skabe sammenhæng i barnets hverdag
- aktiviteter foregår på børnenes præmisser og forståelsesniveau
- være en faglig og engageret personalegruppe, der vægter humor og arbejdsglæde højt.
Vi kalder løbende ind til samtale og fjerner stillingsopslag, når rette kandidat er fundet.
Visby Børnehus Område Løgumkloster
Området består af områdeinstitutionen Markledets Børnehus og fem filialer fordelt i Visby, Bredebro, Øster Højst, Ballum og Bedsted. I Visby Børnehus er vi pt. ni medarbejdere og 45 børn. Vi er en aldersintegreret institution med børn i alderen 0-6 år.
Du søger stillingen ved at sende ansøgning, CV og anden dokumentation elektronisk via ansøgningslinket. Du modtager en kvittering for ansøgningen, men vær opmærksom på, at kvitteringen og en eventuel invitation til samtale kan ende i dit spamfilter.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Tønder Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Tidsbegrænset ansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Tønder Kommune, Enklavevej 4A, 6261 Bredebro
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 24-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6034482