<br>Vandsøgshunde fandt mand i Brede Å onsdag eftermiddag
Syd- og Sønderjyllands Politi har ledt efter en 78-årig mand fra Bredebro, siden han forsvandt fra sin bopæl i Bredebro lørdag den 16. marts om aftenen. Mange borgere har hjulpet i eftersøgningen og politi, Hjemmeværnet og Beredskabsstyrelsen har ledt med hunde, helikoptere, både og dykkere, ligesom politiets vandsøgshunde har deltaget i eftersøgningen.
I dag fandt politiets vandsøgshunde under eftersøgningen en afdød mand i Brede Å. Politiet mener, der er tale om den 78-årige mand, men identiteten er endnu ikke endeligt fastslået.
Den 78-årige mands pårørende er underrettet.